• Lash & Eyebrow Colour

    Vejledende udsalgspris 119 DKK
  • #4907
  • Få friske øjne uden makeup med Depend Lash & Eyebrow Colour. Dine øjne er altid naturligt markerede – lige fra morgenstunden, når du dyrker sport, soler dig eller bader. Lash & Eyebrow Colour har en ny og revolutionerende urte- og plantebaseret formel og indeholder bl.a. røllike, morgenfrue, grøn te og blåbær. Denne unikke sammensætning er blevet til et produkt, som er vandfast, skånsomt at anvende, nemt og hurtigt at påføre, og som giver en intensiv farve, der holder længe. Dette giver også et indtryk af længere vipper og mere markerede bryn. Behandlingen tager kun nogle minutter, og resultatet holder i op til 6 uger. Fås i farverne black, brown black, dark brown og brown. Læs hele brugsanvisningen samt informationen om allergitesten omhyggeligt, inden du påbegynder farvningen.

Proff tips

Giver et indtryk af længere vipper og giver markerede bryn

Pakningen indeholder:
3,5 ml farvegel (tube 1), 5 g aktiveringsgel (tube 2), 4 stk. vatpinde, 1 stk. påføringsbørste, 1 stk. påføringspind, 12 stk. beskyttelsesskabeloner, 1 stk. beskyttelsescreme, 1 stk. blandebakke, 1 stk. nål.
Der findes en udførlig brugsanvisning i pakningen.

Inden farvning:
Tag eventuelle kontaktlinser ud. Fjern al makeup fra det område, der skal farves, med en oliefri øjenmakeupfjerner. Det er vigtigt, at der ikke er nogen rester tilbage fra noget makeup-produkt, da det i givet fald vil forringe slutresultatet. Håret, der skal farves, skal være tørt og helt rent.
Stik hul i spidsen af tuben med aktiveringsgel (tube 2) ved at bruge den medfølgende nål. Det er vigtigt ikke at klippe spidsen af, da det i givet fald ikke kan garanteres, at tuben holder tæt til næste behandling.
Farvning af vipper:

Læg en klat farvegel (tube 1) i skål nr. 1 i blandebakken. Farvegelen påføres som en mascara med påføringsbørsten, med øjnene åbne. Det er vigtigt, at farvegelen dækker hele vippen fra rod til spids. Vær forsigtig, så du ikke får noget produkt i øjnene.

Når gelen er lagt på begge vipper, føres påføringsbørsten gennem vipperne endnu en gang for at sikre, at farvegelen har dækket vipperne ordentligt. Lad farvegelen virke i 4 min. OBS: Ved farvning af sort nuance øges denne tid til 8 min. for at opnå maksimal intensitet.

Når virketiden er gået, fjernes overflødig gel omhyggeligt med en ren vatpind. Det er vigtigt, at der ikke er noget overskudsgel tilbage. Hvis der er kommet gel på huden, skal den fjernes nu, inden næste trin påbegyndes.
Smør herefter beskyttelsescreme på det nedre øjenlåg og huden nærmest vipper og bryn. Vær forsigtig, så der ikke kommer beskyttelsescreme på vipper eller bryn, da det i givet fald vil forringe farveresultatet. Sæt nu beskyttelsespapiret på og så tæt på den nedre vippe som muligt for at beskytte huden under farvning.

Læg en klat aktiveringsgel (tube 2) i skål nr. 2 i blandebakken. Aktiveringsgelen lægges efterfølgende på vipperne med den grå påføringspind. Fordel gelen godt over vipperne, så hele vippen bliver dækket. Tør den sorte gel af, der nu er kommet på pinden efter første vipperække, og påfør ny gel til næste vipperække. Vær forsigtig, så du ikke får noget produkt i øjnene. Fordel et nyt tyndt lag over vipperne for at sikre, at gelen har dækket hele vippen. Brug altid en ren, aftørret pind, inden der påføres ny gel fra blandebakken.

Lad aktiveringsgelen virke i 2 min. OBS: Ved farvning af sort nuance øges denne tid til 4 min. for at opnå maksimal intensitet.

Fugt en bomuldspad med lunkent vand, og tør omhyggeligt al overflødig farve af vipperne. Hvis der er kommet gel på huden, skal denne også tørres af efterfølgende for at undgå misfarvninger.

Farvning af bryn:

Læg en klat farvegel (tube 1) i skål nr. 1 i blandebakken. Læg herefter farvegelen på øjenbrynene med påføringsbørsten. Det er vigtigt, at alt hår, der skal farves, bliver helt dækket.
Når gelen er lagt på begge øjenbryn, føres påføringsbørsten gennem brynhårene endnu en gang for at sikre, at farvegelen har dækket øjenbrynene ordentligt.
Lad farvegelen virke i 4 min. OBS: Ved farvning af sort nuance øges denne tid til 8 min. for at opnå maksimal intensitet.

Når virketiden er gået, fjernes overflødig gel omhyggeligt med en ren vatpind. Det er vigtigt, at der ikke er noget overskudsgel tilbage.
Påfør med en vatpind beskyttelsescreme på det hudområde omkring øjenbrynene, hvor du ikke vil have farve. Vær forsigtig, så der ikke kommer beskyttelsescreme på brynene, der skal farves, da det i givet fald vil forringe farveresultatet.

Læg en klat aktiveringsgel (tube 2) i skål nr. 2 i blandebakken. Læg herefter aktiveringsgelen på øjenbrynene med påføringspinden. Fordel gelen godt, så alle brynhår bliver ordentligt dækket. Tør den sorte gel af, der nu er kommet på pinden (efter første bryn), og påfør ny gel til andet bryn. Fordel et nyt tyndt lag over brynene for at sikre, at gelen har dækket hele brynet. Brug altid en ren, aftørret pind, inden der påføres ny gel fra blandebakken.

Lad aktiveringsgelen virke i 2 min. OBS: Ved farvning af sort nuance øges denne tid til 4 min. for at opnå maksimal intensitet.

Fugt en bomuldspad med lunkent vand, og tør omhyggeligt al overflødig farve af brynene. Hvis der er kommet gel på huden, skal denne også tørres af for at undgå misfarvninger.
Rengør altid påføringsbørsten, påføringspinden og blandebakken med lidt vand og opvaskemiddel efter afsluttet behandling.

Sikkerhedsinformation
Undgå enhver kontakt med øjnene. Indeholder sølvnitrat (tube 2). Ved kontakt med øjnene: Skyl straks forsigtigt med vand i flere minutter. Kan forårsage allergisk reaktion. Lav en allergitest 48 timer før brug. Hvis du på noget tidspunkt under behandlingen mærker svie eller en stikkende følelse, skal du straks afbryde behandlingen. Dette kan være tegn på overfølsomhed over for en eller flere af de indgående ingredienser. Brug ikke produktet, hvis du har nogen form for irritation/betændelse i huden omkring øjnene.

Aktiveringsgelen (tube 2) misfarver huden og andre overflader. Beskyt alle hudområder omkring påføringszonen med beskyttelsescreme som beskrevet i trin 2 i instruktionen. Hvis du spilder noget på andre overflader, skal dette omgående fjernes for at undgå pletter.
Hvis der er kommet pletter på huden, forsvinder disse normalt inden for 2-3 dage, da huden hele tiden fornys. Du kan fremskynde denne proces ved at prøve at peele pletten af.
Luk begge tuber godt efter brug, da produktet bliver mindre effektivt, hvis det er i kontakt med ilt over længere tid. Opbevares ved stuetemperatur.
Tubernes indhold må aldrig blandes sammen forud for farvningen, men indholdet skal påføres trinvis i den rækkefølge, der er angivet i instruktionen nedenfor.
Det er vigtigt, at påføringspinden altid er aftørret og ren, inden der lægges ny gel på vipperne eller brynene.
Allergitest: Læg en lille klat af indholdet fra begge tuber på huden i armens bøjning ved albueleddet (beskyt dit tøj). Klatterne skal lægges på hvert sit sted. Lad dem sidde i 10 minutter. Skyl herefter af med lunkent vand. Hvis huden reagerer med svie og irritation inden for 48 timer, må du ikke bruge dette produkt. Selvom testen ikke medfører en reaktion, er dette ikke nogen garanti, og testen er blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning mod en eventuel allergisk reaktion.
Tips og råd.
Vi anbefaler, at du først ser på vores instruktionsfilm (QR-kode), hvordan farvningen foregår i detaljer.
Du kan bruge samme farve til både øjenvipperne og øjenbrynene, men vi anbefaler en lysere nuance til øjenbrynene, hvis du bruger sort farve til øjenvipperne.

Virketider:
Virketiderne kan variere lidt alt efter typen af hårkvalitet.

Normal farvning: Farvegel 4 min. og aktiveringsgel 2 min.

Lysere farvning: Farvegel 2 min. og aktiveringsgel 1 min.

Intensiv farvning: Farvegel 8 min. og aktiveringsgel 4 min.

(Anbefales til sort farvning).

Matchende produkter