• Eyebrow Beauty Kit

    Vejledende udsalgspris 279 DKK
  • #4930
  • Depend Eyebrow Beauty Kit indeholder alt, hvad du behøver til at skabe de perfekte bryn. Brynskygge i to nuancer, en til farve og en til korrigering, to forskellige highlightere til løft og glød samt voks til finish og fiksering. I sættet indgår der også pensler og applikator. Du kan vælge mellem fire forskellige skabeloner til at finde din perfekte form på brynene.

Proff tips

Professionelt alt-i-et-sæt til din øjenbrynsmakeup

Duo-brynskygge, duo-highlighter, øjenbrynsvoks, 4 stk. skabeloner, 2 stk. vinklede pensler, 1 stk. rund pensel, 1 stk. applikator.

Med skabelon:
1. Start med at kæmme brynet igennem med den skrå børste eller den spoleformede ende på Depend Duo Brush. Kæm opad og udad.
2. Vælg den skabelon fra Depend Eyebrow Beauty Kit, der passer dig bedst, og læg den oven på dit øjenbryn.
3. Tag lidt øjenbrynsskygge med den tynde, skrå pensel. Du kan arbejde produktet ind i penslen ved at pensle mod oversiden af din hånd for at være sikker på, at du ikke får lagt for meget skygge på en gang.
4. Læg et tyndt lag af skyggen på de hår, der ses i formen. Løft herefter skabelonen af. Nu har du en grundform på dit bryn.
5. For at få et stærkere resultat kan du gå tilbage med penslen for at lægge mere skygge. Udfyld brynet ved at lægge skygge langs med hårstråene i små strøg. Start fra midten af brynet og prøv at få et stærkere og mere defineret bryn længst ude i spidsen, og vær opmærksom på kun at bruge lidt skygge på den indre del af brynet, så det bliver svagt og udvisket der. Dette for at undgå, at du får for meget farve i starten af brynet, der hvor det er tykkest.
De fleste mennesker har et blødere, mere tyndt bevokset bryn i starten ved næseroden, og dette vil vi beholde for at bevare et naturligt udseende. Husk derfor hele tiden på, at brynet skal være svagere og mere udvisket i starten og smallere og mere defineret ved den ydre spids.
6. For på en flot måde at få et mere defineret bryn kan du forsigtigt lægge lidt ekstra skygge langs undersiden af den nedre brynlinje.
7. Bak lidt væk fra spejlet indimellem – så ser du lettere, at du får et naturligt resultat. Hvis du har lagt for meget skygge et eller andet sted og fået et for mørkt resultat, bruger du den lyse skygge til at udviske med. Læg da skyggen på det ønskede område i små strøg langs med hårene. Du får et optimalt resultat ved at kæmme brynet igennem bagefter med den spoleformede børste på Duo Brush. Hvis du ikke har Duo Brush, springer du blot punkt 8 over.
8. Børst brynet igennem med den spoleformede børste på Duo Brush, så brynskyggen fordeles og blandes jævnt og fint.
9. Påfør øjenbrynsvoksen med den skrå børste ved forsigtigt at føre børsten i hårstråenes vokseretning.
10. Vil du have et mere defineret bryn, starter du med at lægge øjenbrynsvoksen som en primer. Dette gør, at skyggen fæstner lettere, og at skyggens farve intensiveres. Det giver også et mere holdbart resultat.
11. Definer brynet yderligere ved at lægge en concealer langs med hele undersiden af brynet med Eyebrow Duo Styler Wax & Concealer Pencil. Vær omhyggelig med ikke at få noget på hårstråene og at udviske concealeren ordentligt nedad mod øjeæblet, så resultatet bliver naturligt. Hvis du oplever, at du får en lidt udvisket øvre linje på dit bryn, kan du også lægge en anelse concealer langs denne linje. Her skal man være yderst sparsommelig med produktet og være ekstra omhyggelig med at udviske, så det kommer til at se flot og professionelt ud.
12. Afslut med at påføre highlighter fra Eyebrow Beauty Kit på undersiden af brynet med fokus under brynets bue. Vær omhyggelig med at udviske highlighteren ordentligt nedad, mod øjeæblet, så resultatet bliver naturligt.

Uden skabelon:
1. Start med at kæmme brynet igennem med den skrå børste eller den spoleformede ende på Depend Duo Brush. Kæm opad og udad.
2. Tag lidt øjenbrynsskygge med den tynde, skrå pensel. Du kan arbejde produktet ind i penslen ved at pensle mod oversiden af din hånd for at være sikker på, at du ikke får lagt for meget skygge på en gang.
3. Læg skyggen i en linje langs med din nedre brynlinje. Start omtrent i midten af brynet og træk linjen udad mod den smalle spids af brynet, og fortsæt herefter linjen ind mod næseroden. Dette for at undgå, at du får for meget farve i starten af brynet, der hvor det er tykkest.
De fleste mennesker har et blødere, mere tyndt bevokset bryn i starten ved næseroden, og dette vil vi beholde for at bevare et naturligt udseende. Husk derfor hele tiden på, at brynet skal være svagere og mere udvisket i starten og smallere og mere defineret ved den ydre spids.
4. Hvis du har brynhår, der er ved at vokse ud, et ar eller af andre årsager har en uønsket form på dit bryn, lægger du linjen, der hvor du ønsker at have den i stedet for at følge din eksisterende nedre brynlinje. Øjenbrynsskyggen vil på en naturlig måde udfylde eventuelle bare områder i dit bryn.
5. Tag lidt skygge på penslen, og læg denne gang en linje langs med din øvre øjenbrynslinje. Start på midten, arbejd dig ud mod spidsen, og fortsæt herefter med at lægge en meget svagere og mere udvisket linje ved den tykkere del af brynet. Her følger du din naturlige brynlinje.
6. Brug igen den skrå pensel til på skift at udviske og lægge mere skygge i brynet fra den nedre linje. Altid ved at lave små, korte strøg med penslen langs med hårene.
7. Udfyld resten af brynet ved at lægge skygge langs med hårstråene i små strøg. Start fra midten af brynet og prøv at få et stærkere og mere defineret bryn længst ude i spidsen, og vær opmærksom på kun at bruge lidt skygge på den indre del af brynet, så det bliver svagt og udvisket der.
8. For at få et mere defineret bryn kan du forsigtigt lægge lidt ekstra skygge langs undersiden af den nedre brynlinje.
9. Bak lidt væk fra spejlet indimellem – så ser du lettere, at du får et naturligt resultat. Hvis du har lagt for meget skygge et eller andet sted og fået et for mørkt resultat, bruger du den lyse skygge til at udviske med. Læg da skyggen på det ønskede område i små strøg langs med hårene. Du får et optimalt resultat ved at kæmme brynet igennem bagefter med den spoleformede børste på Duo Brush. Hvis du ikke har Duo Brush, springer du blot punkt 10 over.
10. Børst brynet igennem med den spoleformede børste på Duo Brush, så brynskyggen fordeles og blandes jævnt og fint.
11. Påfør øjenbrynsvoksen med den skrå børste ved forsigtigt at føre børsten i hårstråenes vokseretning.
12. Definer brynet yderligere ved at lægge en concealer langs med hele undersiden af brynet med Eyebrow Duo Styler Wax & Concealer Pencil. Vær omhyggelig med ikke at få noget på hårstråene og at udviske concealeren ordentligt nedad mod øjeæblet, så resultatet bliver naturligt. Hvis du oplever, at du får en lidt udvisket øvre linje på dit bryn, kan du også lægge en anelse concealer langs denne linje. Her skal man være yderst sparsommelig med produktet og være ekstra omhyggelig med at udviske for at få et naturligt resultat.
13. Afslut med at påføre highlighter fra Eyebrow Beauty Kit på undersiden af brynet med fokus under brynets bue. Vær omhyggelig med at udviske highlighteren ordentligt nedad, mod øjeæblet, så resultatet bliver naturligt.

Vil du have et mere defineret bryn, starter du med at lægge øjenbrynsvoksen som en primer. Dette gør, at skyggen fæstner lettere, og at skyggens farve intensiveres. Det giver også et mere holdbart resultat.
Highlighteren kan også anvendes andre steder i ansigtet, for eksempel på kindbenene, næsebenet, amorbuen eller hvorfor ikke i øjenkrogen.
Suppler med Depend Eyebrow Duo Brush (sælges særskilt).

Matchende produkter